23948sdkhjf

Nye nærbutikker åbner i tomme lokaler rundt omkring i landet

De tomme lokaler er blandt andet blevet forladt af Dagli’ Brugsen, OK Plus, DSB og 7-eleven, og de nye butikker er blevet en naturlig del af Butikskæden Nærkøb A/S, som omfavner diversiteten og de lokale butikkers forskelligheder.

Nye nærbutikker åbner, og der kommer atter liv i tomme butikslokaler rundt omkring i landet.

Seneste skud på stammen i dagligvarekæden Nærkøb bliver Kom Tit, der åbner en kombineret kiosk og spillehal den 1. marts i Middelfart. Butikslokalet har stået tomt siden Vin-manden sidste år lukkede butikken, fortæller Nærkøb i en pressemeddelelse.

- I øjeblikket forhandler vi med en butiksejer i Fredericia, som har overtaget lokalerne efter en tidligere radio og tv butik, fortæller administrerende direktør Jens O. Bylling Jensen.

I løbet af det sidste år er der ligeledes åbnet nye nærbutikker i en række andre byer fordelt over hele landet.

- Nærkøb har blandt andet budt velkommen til Café Loppen Ramsing, som er de lokales samlingssted og rummer både kiosk, café og loppemarked. Sortimentet indeholder for eksempel friskbagt brød, øl og vand, apotekervarer, bland-selv-slik, varme drikke såsom kaffe, kakao og cappuccino samt en række dagligvarer. Herforuden er der både caféområde samt et område, hvor det er muligt at leje egen loppestand. I lokalerne har der tidligere været en Dagli’ Brugsen, fortæller Jens O. Bylling Jensen.

Han siger, at Nærkøb kædens fokus på lokalt tilpasset sortiment og medlemmernes mulighed for at deltage i forskellige frivillige delkoncepter med understøttende markedsføring er med at sikre de individuelle selvstændige butiksejeres mulighed for at drive forretning.

Desuden understreger han, at Nærkøb til stadighed ønsker at skabe økonomisk fundament, der tilsikrer butikkernes fortsatte eksistens, og alene sidste år er kæden ekspanderet med over 30 pct.

Butikskæden Nærkøb A/S – ”Danmarks største convenience-kæde” - har 308 butikker fordelt over hele landet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094